Handelsbetingelser

Priser og tilbud

Alle priser, tilbud og beskrivelser er fortrolige mellem kunden og DK Vinduesvask ApS og må ikke videregives uden tilladelse. Tilbud er gyldige i 30 dage. Priser fastsættes individuelt og kan reguleres ved prisstigninger uden for virksomhedens kontrol. Årlige prisjusteringer træder i kraft hvert år i marts og stiger automatisk med 3% ift. inflation. Ved gentagne aflysninger bortfalder prisen for fast aftale, og der kan opkræves tillæg. Opsiges en fast aftale efter første besøg, efterfaktureres opgaven som engangsydelse.

Ordre

En aftale er først bindende, når den er bekræftet skriftligt eller indgået mundtligt.

Udførelse

Arbejdet udføres på kundens adresse og for kundens regning og risiko. Kunden skal sikre adgang og nødvendige forberedelser. Afbud skal ske senest 12 timer før aftalt tid. Ved senere afbud opkræves 50 % af prisen. Manglende adgang eller forhindringer kan medføre fuld fakturering. DK Vinduesvask ApS er ikke ansvarlig for uheld, hvis adgangsforhold ikke er forsvarligt sikret.

Betaling

Betaling sker kontant, via MobilePay eller E-faktura efter aftale. Betalingsfrist er 8 dage netto. Ved for sen betaling opkræves rykkergebyr og renter.

Levering

Kunden modtager som udgangspunkt sms-varsling dagen før udførelse hvis man skal have pudset andet end udvendig med et tidsinterval på 3 timer. DK Vinduesvask ApS kan flytte servicedatoen ved sygdom, ferie, spidsbelastning til ugen før eller efter, også ved force majeure. Underleverandører kan forekomme.

Reklamation og ansvar

Eventuelle fejl eller mangler skal reklameres senest 24 timer efter udførelse. DK Vinduesvask ApS har ret til at udbedre mangler inden for 5 arbejdsdage. Virksomheden er ikke ansvarlig for forhold forårsaget af vejr, tredjepart eller almindeligt slid, herunder på glas med film eller folie. Der ydes ikke erstatning for indirekte tab.

Persondata

DK Vinduesvask ApS opbevarer kundens kontaktoplysninger i overensstemmelse med gældende regler og anvender dem udelukkende til levering af ydelser. Oplysninger videregives ikke til tredjepart. Kunden kan til enhver tid få indsigt i eller rettet sine oplysninger.